top of page
Forfatters billedeAne Lise

December 2018

Opdateret: 22. dec. 2018

Netop på Lucia dag den 13. december 2018 havde vi vores juleviseaften. Mange glade visevenner var mødt op, mange havde hørt Kirstens opfordring og havde taget nissehue på.

Aftenen startede med vi spiste vores medbragte julefrokost, ind i mellem fandt Kirsten nogle friske visevenner der sang en skålsang. Her kunne vi høre, at der sidder mange nede i salen der synger rigtig godt, så mon ikke vi skulle invitere nogle af dem, op på scenen en gang.

Efter spisningen blev lyset i salen slukket og Ingrid kom ind som Lucia brud, med lys i håret og hvad dertil hører. Det var stemningsfuldt og da hun nåede op til scenen, stemte vi alle i med Santa Lucia. Herefter havde mange af de aktive fundet en dejlig julevise frem, men der blev også rig lejlighed til at synge med fra jule vise hæftet. Alle de gode kendte julesange og salmer blev støvet af ved den lejlighed. Vi sluttede aftenen af med: Tak for alt i det gamle år og Elisabeth ønskede alle en glædelig jul samt et godt nytår, med på gensyn i 2019 som jo er vores jubilæums år.



0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

12.12.2024

28.11.2024

Oktober 2024

Comments


bottom of page